Erhvervslån – sådan finansierer du en mindre virksomhed

Hvad er et erhvervslån?

Et erhvervslån er et lån, som en virksomhed optager til sin drift: et varelager, en maskine, en større ordre, en investering i grøn omstilling eller en periode, hvor kunderne betaler senere, end regningerne forfalder. Låntageren er virksomheden, men hvem der i sidste ende hæfter, afhænger af virksomhedsformen og af, om ejeren har stillet kaution.

Lånet kan komme fra virksomhedens bank, fra en långiver, der kun arbejder online og typisk låner ud uden sikkerhed, eller fra den statslige Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), der både låner direkte ud og stiller kaution for bankens lån. Hvert spor har sine fordele, og prisen og kravene varierer meget.

Forbrugerreglerne gælder ikke for erhvervslån

Kreditaftaleloven gælder for kredit til en forbruger, dvs. en person, der i forbindelse med aftalen hovedsagelig handler uden for sit erhverv (§ 1 og § 4, nr. 1). Låner din virksomhed penge til virksomhedens formål, er du ikke forbruger i lovens forstand. Det har store konsekvenser:

• Intet ÅOP-loft. Loftet på 35 % i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a gælder kun kreditaftaler med forbrugere.
• Intet omkostningsloft. Reglen om, at der ikke må opkræves flere omkostninger, når de har nået 100 % af kreditbeløbet (§ 11 b), beskytter heller ikke virksomheder.
• Ingen lovbestemt fortrydelsesret. Kreditaftalelovens 14 dages fortrydelsesret gælder ikke, og det gør retten til at indfri før tid med nedsatte omkostninger heller ikke ved et almindeligt erhvervslån. Køber virksomheden derimod på kredit hos en sælger, gælder bl.a. reglerne om førtidig indfrielse også for erhvervskøb (§ 49). Ellers er det aftalen, der bestemmer.
• Ingen standardformular. Formularen "Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger", der stiller alle omkostninger op ens, er et krav ved forbrugerkredit, ikke ved erhvervslån.

De nye regler, der træder i kraft den 20. november 2026 med lov nr. 1322/2025, skærper beskyttelsen af forbrugere, fx med krav om advarslen "Advarsel! Det koster penge at låne penge" i reklamer. De ændrer ikke på, at erhvervslån ligger uden for forbrugerreglerne.

Grænsen kan være uskarp for en enkeltmandsvirksomhed, hvor ejer og virksomhed er den samme person. Det afgørende er, hvad lånet hovedsagelig skal bruges til. Er det reelt et privat lån, gælder forbrugerreglerne, og det er långiveren, der skal bevise, at en aftale ikke er omfattet af loven (§ 1, stk. 3).

Hvem hæfter for lånet?

Enkeltmandsvirksomhed. Ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning hæfter den, der driver virksomheden, umiddelbart over for virksomhedens kreditorer for hele gælden, og hæftelsen er ubegrænset og direkte. Et erhvervslån i en enkeltmandsvirksomhed er altså i praksis din personlige gæld. Kan virksomheden ikke betale, kan långiveren gå efter dine private aktiver.

ApS og A/S. I et kapitalselskab hæfter ingen af deltagerne personligt for selskabets forpligtelser; ejerne risikerer det, de har skudt ind. Men mange långivere beder ejeren om en personlig kaution, når de låner til et mindre selskab, især uden anden sikkerhed. Skriver du under på en kaution, hæfter du personligt for det beløb, kautionen dækker, og den begrænsede hæftelse er i den sammenhæng væk. Læs kautionserklæringen nøje, og spørg, om den er begrænset til et beløb, og hvornår den ophører.

Med eller uden sikkerhed

Erhvervslån uden sikkerhed er enkle i opbygningen, men långiveren bærer en højere risiko, og det afspejles i prisen. Ofte erstattes sikkerheden af en personlig kaution fra ejeren. Lån med sikkerhed kan være pant i maskiner, biler, varelager eller fast ejendom, eller et ejendomsforbehold i det, virksomheden køber på kredit.

Ved ejendomsforbehold er der en vigtig forskel på private og virksomheder. Kreditaftalelovens regler om ejendomsforbehold gælder også ved kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb (§ 50), men kravet om, at sælgeren skal have fået mindst 20 % af kontantprisen ved overgivelsen, gælder ikke for virksomheder (§ 50, stk. 2). Til gengæld kan kreditgiveren i et erhvervskøb vælge mellem at tage det solgte tilbage og at gøre udlæg i virksomhedens øvrige aktiver, og er det solgte mindre værd end gælden, kan resten kræves betalt (§ 51). En forbruger er bedre beskyttet her.

Bank, online långiver eller EIFO?

Banken kender ofte virksomhedens økonomi i forvejen og kan tilbyde lån, kassekredit og garantier. Kravene til dokumentation og sikkerhed er typisk større, og en ny eller lille virksomhed kan have svært ved at få lån alene på bankens vurdering.

Online långivere, hvor hele ansøgningen om et erhvervslån online foregår digitalt, låner typisk ud uden pant, men ofte mod personlig kaution og til en højere pris end banken. Prisen kan være opgivet som en rente, som et fast gebyr eller som en samlet pris for hele lånet. Regn den om til kroner, før du sammenligner.

EIFO tilbyder ifølge sin egen beskrivelse lån og garantier til investeringer i fx produktion, grøn omstilling, digitalisering og international ekspansion. Finansieringen kan ske direkte fra EIFO eller i samarbejde med virksomhedens bank, hvor EIFO stiller en kaution og tager størstedelen af risikoen. Den 17. marts 2026 lancerede EIFO Selvbetjent EIFO-kaution, hvor banken selv kan trække en kaution på op til 2 mio. kr.; dækningen er 80 % af et eventuelt tab, og produktet erstatter den tidligere Vækstkaution. Spørg din bank, om den bruger ordningen. Er du ved at starte op, har EIFO også en side om finansiering til nystartede virksomheder.

Regneeksempel: hvad koster et erhvervslån?

Eksemplet er hypotetisk og skal vise, hvordan du regner prisen ud. Din virksomhed låner 250.000 kr. med en fast rente på 10 % om året og et etableringsgebyr på 2,5 % (6.250 kr.), og lånet betales af med lige store månedlige ydelser.

Den årlige omkostning i procent er beregnet på samme måde som ÅOP for forbrugslån, så gebyret er med. Læg mærke til to ting. For det første er gebyret en stor del af prisen på et kort lån, så den årlige procent er højest på 12 måneder. For det andet er det kortere lån alligevel 13.122 kr. billigere i kroner, fordi renterne løber i kortere tid. Den rigtige løbetid er den korteste, virksomhedens likviditet kan bære uden at komme i klemme.

Spørg altid långiveren om tre tal: den samlede tilbagebetaling i kroner, løbetiden og hvad det koster at indfri lånet før tid. Da forbrugerreglerne ikke gælder, kan førtidig indfrielse koste det fulde gebyr eller mere.

Lån, kassekredit eller leasing?

Et lån med fast løbetid passer bedst til en investering, der skal tjene sig hjem over flere år, fx en maskine eller en ombygning. En kassekredit passer bedre til svingende likviditet, hvor behovet går op og ned i løbet af året, fordi du kun betaler rente af det, du bruger. Leasing af driftsmidler kan være et alternativ, når virksomheden hellere vil betale for brugen end eje udstyret. Vælg formen efter, hvad pengene skal bruges til, og hvor længe behovet varer. Et kortfristet lån til en langvarig investering giver høje ydelser, og et langt lån til et kortvarigt hul betyder, at du betaler renter længere end nødvendigt.

Grønne erhvervslån

Nogle långivere markedsfører grønne erhvervslån til fx energibesparelser, solceller eller elektrificering af vognparken. EIFO nævner grøn omstilling som et af de formål, den finansierer. Et grønt lån skal vurderes på samme måde som andre lån: samlet tilbagebetaling, løbetid, sikkerhed og vilkår. Spørg, hvilke krav der stilles til dokumentation af den grønne effekt, og om lånet bliver dyrere, hvis kravene ikke opfyldes. Regn også på, hvor meget investeringen sparer om året, og om besparelsen kan dække ydelsen.

Det vil långiveren se fra din virksomhed

Kravene varierer, men regn med, at långiveren beder om noget af følgende:

• CVR-nummer og oplysninger om ejere og ledelse.
• Seneste årsrapport eller regnskab og en opdateret saldobalance.
• Kontoudtog fra virksomhedens konto for de seneste måneder.
• Et budget eller en likviditetsplan, der viser, hvordan lånet betales tilbage.
• Beskrivelse af formålet, fx tilbud på den maskine eller det lager, der skal købes.
• For en enkeltmandsvirksomhed ofte også oplysninger om din private økonomi, fordi du hæfter personligt.

Erhvervslån til opstart er sværest, fordi der ikke er et regnskab at vise frem. Her betyder et gennemarbejdet budget, egen indskudt kapital og eventuelt en kaution fra EIFO via banken mere.

Tjek långiveren, før du skriver under

Slå långiveren op i Finanstilsynets virksomhedsregister og se, hvilken tilladelse den har. Finanstilsynet skriver, at en virksomhed uden for registeret mangler tilladelse til at udbyde finansielle tjenester i Danmark, og at kunderne så står uden den beskyttelse, en tilladelse giver. Læs hele aftalen, herunder kautionserklæringen, reglerne for misligholdelse og prisen for at indfri før tid. Er du i tvivl, så få virksomhedens revisor eller en advokat til at se aftalen igennem.

Lån med omtanke

Et erhvervslån bør finansiere noget, der skaber den indtjening, der skal betale lånet tilbage. Bruges lånet til at dække løbende underskud, flytter det ofte bare problemet og gør det dyrere. Har du som ejer stillet kaution eller driver en enkeltmandsvirksomhed, rammer gælden i sidste ende din private økonomi.

Skal du finansiere en firmabil, kan vores guides om billån og leasing eller billån give et overblik over prisforskellene, men husk, at de beskriver reglerne for private. Læs også, hvordan vi sammenligner lån.